Restylane
Skincare produkter – resultatet af ekstensiv forskning.
Hemmeligheden bag smuk hud er fugtbalance i kombination med en frisk og beskyttende hudbarriere. Restylane Skincare kombinerer disse to faktorer i en nyudviklet serie cremer til daglig hudpleje. Mens Restylane giver volumen, definition og genfugtning fra indersiden, giver Restylane Skincare beskyttelse, fugt og næring til huden fra ydersiden. Produkterne i Restylane Skincare forynger også din hud. Sammenlignet med andre hudplejeprodukter på markedet er Restylane Skincare god mod hudens naturlige struktur. Den patenterede, succesrige NASHA™-gel giver cremerne en skøn konsistens, bevarer fugten og giver huden glans.
Restylane
®
Skincare sælges via æstetik-klinikker. Alle produkter i Restylane Skincare giver synlige effekter på huden ved dagligt brug. Alle produkter i Restylane Skincare indeholder ingredienser, som er naturlige og findes i huden. Alle produkter bortset fra cleanseren indeholder den patenterede, stabiliserede hyaluronsyre, som findes i Restylane og som i cremerne er indlagt i et meget specielt netværk af lipider. Denne unikke kombination, som kun findes i Restylane Skincare, giver huden en meget god beskyttelse og genfugter den - så huden bevarer sin glans.
I serien fås i dag seks produkter, som er beregnet til både hudpleje mellem behandlinger med Restylane og til daglig hudpleje. Produkterne passer til alle hudtyper.
Facial Cleanser
Renser huden med omsorg
Hver gang vi renser huden, risikerer vi at fjerne vigtige lipider (fedter), antioxidanter og forskellige vandbindende substanser. For at bevare den naturlige balance i huden er det vigtigt, at et renseprodukt er så mildt som muligt. Restylane
®
Facial Cleanser har beskyttende organiske olier og ceramider, som gør huden blød og glat.
Restylane Facial Cleanser renser huden og fjerner makeup skånsomt og effektivt uden at udtørre huden, men gør den blød og bevarer dens glans. Cleanseren kommer i en pumpeflaske, som indeholder 100 ml.
Day Cream
Beskytter og vitaliserer huden
Restylane
®
Day Cream er en blødgørende creme, som takket være at den har en struktur, der ligner hudens, hjælper med til at opbygge hudbarrieren og beskytte huden mod forurening og stress. Restylane Day Cream indeholder aktive ingredienser, som både stimulerer energiproduktionen i huden og beroliger den - så den bliver frisk og blød. Dagcremen fås i en pumpeflaske med 50 ml.
Night Cream
Genskaber hudens naturlige sundhed
Restylane
®
Night Cream er en natcreme til alle hudtyper. Cremen hjælper med til at opbygge hudbarrieren, samtidigt med at den lader huden ånde og ”komme sig” i løbet af natten. Restylane Night Cream indeholder aktive ingredienser, som hjælper med til at modvirke hudens aldringsproces, samtidigt med at den bevarer den naturlige balance i huden. Eftersom natcremen fremskynder naturlige funktioner i huden, kan man se resultatet i form af en blød og smuk hud inden for så kort tid som fire uger. Pumpeflasken med natcremen indeholder 50 ml.
Night Serum
Reducerer rynker og alderspletter
Restylane
®
Night Serum er en aktiv mikroformel. Den unikke formel gør, at serumet er let at fordele og at aktive ingredienser kan penetrere hudbarrieren og virke i løbet af natten. Restylane Night Serum indeholder en høj dosis af retinol (A-vitamin) i en stabil form, som optages godt af huden. Retinol er en af de mest effektive aktive ingredienser til at reducere rynker og alderspletter. Den forbedrer også elasticiteten i huden. Restylane Night Serum har en høj dosis af antioxidanter. Antioxidanter menes at bidrage til at nedsætte aldringsprocesser i kroppen. Synlige resultater i form af forbedret genfugtning og en fastere hud kan forventes inden for en måned. En jævnere og glattere hud med øget glans er også positive effekter af serumet. Natserumets luft- og lystætte pumpeflaske indeholder 15 ml, som takket være mikroformlen rækker længe.
Recover Cream
Beroliger og lindrer
De fleste æstetiske behandlinger kan give en midlertidig ubalance i huden. Restylane
®
Recover Cream genopretter balancen og dermed sundheden i huden. Cremen lukker ikke til, men lader huden ånde, imens den kommer sig efter en behandling. Restylane Recover Cream indeholder Arnika-ekstrakt, som har egenskaber, der lindrer inflammationsproblemer og hjælper med at mindske hævelse og blå mærker. Ekstrakt fra riskerner hjælper med til at opbygge en vigtig beskyttelse af antioxidanter i det yderste hudlag. Tuben indeholder 25 ml.
Hand Cream
Beskytter og genfugter hænderne
At udsætte sine hænder konstant for sæbe, vejr og vind, forskellige kemikalier og andre eksterne stressfaktorer svækker hudbarrieren. Restylane
®
Hand Creme opbygger den beskyttende hudbarriere, så hænderne genvinder deres naturlige blødhed. Restylane Hand Cream indeholder, ligesom Recover Cream, ekstrakt fra riskerner, så håndcremen hjælper med til i det yderste hudlag at opbygge et lag af antioxidanter for at bevare hænderne bløde og fugtede. Håndcremen kommer i en 50 ml slank tube, som er velegnet til håndtasken.