|
Vejen til glat hud og varig skønhed
Produktinformation: Botox i Europa hedder Vistabel når det anvendes kosmetisk. Vistabel er stadig det originale botulinum toxin fra den amerikanske producent, ALLERGAN. Så derfor er Botox og Vistabel 100% det samme originale produkt. BED DERFOR ALTID OM AT SE HVAD DU BLIVER BEHANDLET MED ! Hvordan virker BOTOX/VISTABEL? Botox/Vistabel blokerer nerveimpulser til små ansigtsmuskler, og forhindrer at disse muskler trækker sig sammen. På den måde bliver den overliggende hud glat og uden skæmmende rynker. Botox/Vistabel virker kun præcis på de specifikke muskler som behandles, og ikke på andre muskelgrupper. Hvordan udføres behandlingen? Botox/Vistabel sprøjtes ind i musklen med en engangssprøjte med en meget tynd spids. Fordi sprøjtespidsen er så tynd, er der kun meget lidt ubehag ved behandlingen. Mange patienter beskriver følelsen som et myggestik. Behandlingen tager ca. 5-10 minutter, afhængig af hvor mange områder man ønsker at få behandlet. Man kan gå på arbejde og lave alle andre daglige gøremål lige efter behandlingen. De første 3-4 timer bør man ikke gnide, eller massere det behandlede område. Derimod er det kun positivt for behandlingen at bruge musklerne så meget som muligt den første dag efter behandlingen. Efter indsprøjtningen tager det 2-3 dage før BOTOX begynder at virke, og indtil 7-10 dage før, man får den fulde effekt. På hvilke områder bruges Botox/Vistabel? I princippet kan en hvilken som helst muskel eller muskelgruppe behandles med Botox/Vistabel. ”Vredes-rynken” i panden mellem øjenbrynene er den rynke, som oftest bliver behandlet. Et andet område er ”kragefodsrynker” på ydersiden af øjnene og tværs over rynkerne i panden. Hvor længe varer effekten af Botox/Vistabel- behandlingen? En fordel ved Botox/Vistabel- behandlingen er at effekten kun varer i gennemsnit 3-5 måneder efter første-gangs behandlingen. Herefter kan man afgøre, om man ønsker at gentage behandlingen, og evt. også få behandlet andre områder. For at vedligeholde en optimal effekt, bør man påregne at gentage indsprøjtningerne 2-3 gange pr. år. Resultaterne fra de første videnskabelige studier med Botox/Vistabel brugt mod rynkebehandling, tyder imidlertid på, at effekten af Botox/Vistabel varer længere efter hver ny behandling. Det skyldes sandsynligvis at musklen, som bliver blokeret af Botox/Vistabel, bliver mindre og svagere efter hver behandling, fordi den ikke længere bliver brugt.En anden faktor som nok også spiller en rolle er, at man ubevidst ændrer sin mimik på grund af at enkelte små muskler er blokerede af Botox/Vistabel. Kan der være komplikationer eller bivirkninger? Uønskede bivirkninger ved brug af Botox/Vistabel er meget sjældne, selv efter at produktet har været brugt i over 10 år i 60 forskellige lande. Den mest almindelige bivirkning er ømhed eller en lille blodudtrædelse ved indsprøjtningsstedet. I sjældne tilfælde kan Botox/Vistabel give en forbigående svækkelse af de nærliggende muskler. Der har været beskrevet enkelte tilfælde, hvor musklen som løfter øvre øjenlåg er blevet forbigående svækket i 1-2 uger. Men fordi effekten af Botox/Vistabel er forbigående, er også bivirkningerne forbigående. Der er frem til i dag på verdens plan ikke rapporteret om varige mén efter Botox/Vistabel-behandling. Kan Botox/Vistabel kombineres med andre behandlinger? Botox/Vistabel bruges ofte ved siden af plastikkirurgiske indgreb og andre kosmetiske behandlinger for at få det bedst mulige resultat. De mest almindelige kombinationer er med Restylane/Juvederm, Dermatologisk peel og laserbehandling. Botox/Vistabel kan også være et værdifuldt supplement til plastikkirurgiske operationer som ansigtsløftning, og øjenlågsoperationer.Botox/Vistabel kan også bruges til at reducere sved og hovepine. Hvad indeholder Botox/Vistabel? Botox/Vistabel er et lægemiddel, som indeholder botulinum-toxin Type A. Dette Toxin kommer fra Clostridium botulinum-bakterien. Toxinet fortyndes meget kraftigt, og kan derefter sprøjtes ind i udvalgte små ansigtsmuskler, med den virkning, at rynker bliver glattet ud. Hør nærmere for info omkring pris og behandling. |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
